Jeg nævnte tidligere i dag projektet over for en god ven, som er selvstændig erhvervsdrivende.
Hidtil har jeg kun set på projektet som et undervisningsværktøj, da det er hvad jeg beskæftiger mig med til dagligt. Det kan dog bruges mange andre steder.
På min vens opfordring tog jeg "hele grejet" under armen og kørte ned til hans virksomhed for at demonstrere mit nye hjertebarn.
"Hele grejet" fylder forbavsende lidt. Wiimote og de to infrarøde penne kan uden problemer ligge sammen med kablerne til projektoren.
5 minutter efter jeg var kommet ind af døren, var vi oppe og køre i hans personalestue. Den hvide væg gjorde det fint som lærred, og det varede ikke længe før han kom med sine tanker om projektet.
Det at den er så mobil, gør at den kan tages med overalt.
Hegnsmontøren kan holde foredrag i ridehallen om hvordan man holder hestene inde.
Byggeforretningen kan vise Fru. Jensen forslag til det nye køkken, direkte fra hendes spisebord.
Ingenøren kan fremvise sit næste store projekt vha den fastmonterede projektor i kundens konference lokale.